Utterslev Skole, 2004

For første gang i et kvart århundrede indviede Københavns Kommune efter årtusindskiftet en kommuneskole. Utterslev Skole ligger nær Utterslevtorv, men er stadigvæk en del af kvarteret Bispebjerg, der med sine store murstensetagebyggerier fra mellemkrigstiden repræsenterer en vigtig periode i dansk boligbyggeri og arkitektur.