Gram Slotspark, 2012

På foranledning af Haderslev Kommune henvendte Statens Kunstfond sig i 2006 til mig og spurgte, om jeg ville udarbejde et skitseforslag til en nutidig vandkaskade i Gram Slots park-og haveanlæg.
Opgaven blev begyndelsen til en, på alle måder, begivenhedsrig vandring i slotsområdets bemærkelsesværdige geologiske landskabshistorie – og derudover et interessant bekendtskab med slottets ejere fra 1200-tallet til i dag. Ned gennem generationerne ser man en stigende interesse for at udnytte landskabet omkring slottet. I forlængelse af denne interesse for at skabe et stadigt mere kultiveret nyttelandskab, ændrer stedet efterhånden karakter og bliver tilpasset ejerens ønske om dyrkning af afgrøder.. Sideløbende hermed bliver jord-områder tæt ved slottet omlagt til kun at afspejle æstetiske og videnskabelige gøremål. Urtebede og stisystember flankeret af træer, udsigtshøje, spejlbassiner, vandløb og -kaskader indgår i en gennemført geometrisk symmetri. Tilsyneladende alene for at demonstrere opfindsomhed og vække nysgerrighed.

Samtidig udvikler slottets jagttræf sig fra at være en nødvendighed med det formål at fylde fadeburene til at blive en sport og et underholdningselement. Da feltherre Hans Schack i 1664 køber godset, ansætter han en gartner fra Ribe til at stå for renoveringen af slotshaven.

Dokumenter fra datidens besøgende beskriver slotshavens bestanddele med vandfald, fontæner, grotter og symmetrisk anlagte bede som et overraskende frodigt landskab og en smuk have på en ellers barsk egn.
Historien går , at Grevinde Anne Sophie Schack i 1750 lader haven omlægge i fransk stil med kunstfærdige terrasser og springvand. Der findes imidlertid ingen plantegninger af havens oprindelige vandanlæg og ingen mundtlige overleveringer, der beskriver motiverne. Hovedtrækkene i datidens slotshave med hovedaksen, der udgår fra slottets midterfløj, er dog bevaret helt frem til i dag.
Samtidig med haveanlægget foretages en ombygning af Gram Slot der giverstedet dets nuværende rokoko-præg.

Tematisk har jeg taget udgangspunkt i slottets historiske funktion som jagtslot. Vandkaskadens vand styrter og risler ned omkring dyr, der tidligere var truede, ikke bare som følge af den udbredte jagtsport, men også på grund af en almindelig justering af bestanden. Grævling – hare – mår – ulv – hjortedyr – hermelin – bæver – ræv er her genopstået i et marionet-agtigt sceneri. De er til stede som tredimensionelle ’skabeloner’ og iagttager med øjne af glas årsagen til deres død: Geværkuglerne, ubamhjertigt overdimensionerede som de må have set ud i dyrenes erindring. Om et par år vil hele sceneriet henligge som et kontrolleret grønt mos- og algeparadis.

Vandkaskaden knytter med sin placering endvidere an til haveanlæggets samlede geometriske idé Endelig spejler kaskaden fantasiens levende virkelyst og glæden over at kunne tilføre omgivelserne en mening og aktualitet, som gør dem mere nærværende at være gæst i.

Torben Ebbesen, Maj 2012